Vi får i disse år tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er at have et godt netværk, men hvorfor er det egentlig det?
Ja først og fremmest kan man jo sige at socialt set er et netværk med til at man ikke bare burer sig inde i sit hjem. At man kommer ud og snakker med andre mennesker. De sociale aspekter er vigtige for at udvikle sig som menneske og det er ens personlige netværk i høj grad medvirkende til. Network eller networking er jo nærmest et buzzword i øjeblikket.

Sociale medier udvider dit netværk
I disse tider er sociale medier som Twitter og Facebook voldsomt populære og det gør blandt andet networking en del nemmere. Nu er det hurtigt at spørge en ven eller bekendt om hvordan det går og det er også nemt lige at give en besked om at man står klar til at hjælpe, hvis nogen skulle have brug for det. Samtidig kan man også hjælpe helt uden at andre specifikt har opfordret netop dig til det. Et eksempel kunne være at en i dit Facebook netværk spørger om andre har set en bestemt film og om den er god. Hermed opfordres man til at give sit besyv med uden at det er en præcis henvendelse til netop dig. På denne måde kan man knytte tætte relationer til hinanden.
Twitter er et endnu bedre eksempel på, hvordan man kan udvide sit netværk. Hvor ens Facebook relationer typisk består af folk man kender, det være sig familie eller skolekammerater for eksempel, så er Twitter kommunikation med folk man typisk endnu ikke har mødt i det virkelige liv. Selvfølgelig kender man nogle af sine Twitter venner, men man finder også adskillige personer på Twitter som drives af lysten til at dele og til at lære nye mennesker at kende og når man forstår at bruge Twitter får man virkelig øjnene op for, hvor fantastisk et netværksværktøj det egentlig er.

IT netværk
For 10-15 år siden var der stor fokus på IT netværk og netværksadministratorer og selvom arbejdet med disse stadig er vigtigt for at kommunikation kan fungere hurtigt og effektivt, så står det ikke lige så langt fremme i folks hoveder som det gjorde dengang. Man har dog stadig et indtryk af at IT netværk er noget med store skabe som er fyldt med masser af kabler og at det kan gå grueligt galt, hvis man hiver det forkerte stik ud af strømskinnen. Dette indtryk er givetvis også rigtigt en stor del af vejen, men det virker ikke nær så attraktivt længere at man kan skrive netværksadministrator på cv’et eller på visitkortet. I hvert fald ikke hvis man ser generelt på det. Professionelle IT netværksfolk vil givetvis argumentere for at netop deres arbejde stadig er af yderste vigtighed og burde måske endda være lidt glamourøst, men skifter i tiden og nye trends gør altså at de er trådt lidt i baggrunden. Det giver dem så også den fordel at opmærksomheden på netop deres job er faldet lidt og dermed nedsættes deres stressniveau måske også en anelse.

I det 20. århundrede gik det stærkt med livsændrende teknologi. Tænk bare på for eksempel radioen eller fjernsynet, men siden 1980’erne cirka er det så som så med at skelsættende teknologi har set dagens lys. I 1980’erne troede man jo på at når vi nåede år 2000, så ville biler kunne flyve og dine kondisko ville binde sig selv. Filmen ”Tilbage til fremtiden 2” er jo et strålende eksempel på, hvordan fremtiden kunne se ud. Endvidere var der jakker med indbygget tørring i, hvis man nu var så uheldig at ende i en regnbyge eller falde i vandet.
Der var også skateboards uden hjul, men som så til gengæld svævede nogle få centimeter over jorden. Disse spådomme var med til at underbygge idéer om at det 21. århundrede ville blive et slaraffenland af lækker teknologi, som ville gøre alting meget nemmere.

Film som inspiration
James Bond-filmene har også altid været spækket med spændende teknologi. Hvem husker ikke uret med indbygget laser eller sprængstof kamufleret som tandpasta? Disse film har helt klart også sat hjerneceller i gang hos opfindere og er blevet forsøgt kopieret, men et ur med indbygget laser har vi stadig til gode og det er nok også meget godt at opfindelser af denne type ikke er nået ud i den almene handel. Det ville være et mareridt, hvis alle havde en laser til rådighed i hverdagen.

Apples musikrevolution
Vi skriver nu 2011 og vi venter stadig på de flyvende biler, men faktisk så har skofirmaet Nike fremvist prototyper på de selvbindende kondisko, så vi nærmer os måske de store teknologiske gennembrud.
Samtidig var det nok svært i 1999 at forestille sig den revolution, der ville komme på musikfronten lige efter årtusindskiftet. Med iTunes Store og den nemme adgang til masser af musik til billige priser var en megasucces en kendsgerning. Samtidig så iPod musikafspilleren også dagens lys. Her var en musikafspiller, hvor du kunne lagre din musik digitalt og have den med dig på farten. iPod og iTunes er grundlaget for at Apple står så stærkt på markedet og i folks bevidsthed, som de gør nu og de kommer hele tiden med nye ting. MacBook Air, iPhone og iPad er nogle af de mest kendte.
Det der gør Apples produkter så gode er det super høje niveau af brugervenlighed. Produkterne er meget intuitivt strikket sammen, og man er ikke rigtig i tvivl om hvordan de virker når man sidder og arbejder eller leger med sådan et produkt. Det største problem er måske med computerne i forhold til, hvis man kommer fra et PC miljø. Nogle funktioner er placeret anderledes, for eksempel ”@”, men det er et spørgsmål om tilvænning i de fleste tilfælde.

Hvor vil vi hen med teknologien?
Optimalt set vil det være rart, hvis teknologi kunne være med til at fjerne sult, krig og sygdom i verden, men her er tale om kvantespring. Der er dog god forskning i gang omkring sygdomme. For eksempel er en HIV/AIDS diagnose jo ikke en sikker dødsdom længere. Nu har vi medicin til, ikke at kurere det, men i hvert fald at holde det nede.

Gennem medier er vi efterhånden blevet vant til at høre om at landbruget er i krise. Forstået på den måde at det ikke kan løbe rundt uden støtte fra især EU. Nogle vil måske plædere for at landbrugene burde kunne løbe rundt af sig selv, men helt så nemt er det garanteret ikke.
Det er næppe mange gårdejere, som ville være sprunget ud som landmænd, hvis ikke der netop var tilskud at hente. Man skal jo kunne overleve, og det er ikke nemt, hvis man altid skal kalkulere med minus i regnskaberne.
Man kan selvfølgelig godt gøre som Joachim B. Olsen mener. Altså at leve af det kød man slagter, men det er langt fra alle landmænd som har både svin, kvæg og høns. De har ofte specialiseret sig indenfor et enkelt område og der er vel ingen der ønsker at leve udelukkende på æg resten af livet? Så kunne man måske lege ”bytte bytte købmand”, men behøver det at være så svært? Nej det gør det ikke, mener EU, og det er også derfor der er så stor fokus på landbruget i EU.
Særligt i disse krisetider kan der være behov for at støtte op om landbrug således at konkurser undgås og landbruget holdes i live.

At være landmand er ikke så romantisk endda
Mange har sikkert en romantisk forestilling om at landbrugsfaget minder om det vi kender fra de gamle Morten Korch film, men det er vist kun et fåtal af landmænd der kører efter den devise. En af dem er ”Bonderøven” som vi kender fra DR’s succesfulde programmer. Han har valgt mere eller mindre at være selvkørende, men får så nok også en god hyre fra DR oveni for at lave de populære programmer.
Nu til dags støtter mange landmænd sig op ad tekniske maskiner, som gør arbejdet nemmere og ”man kan klare det hele på den halve tid”. Et eksempel på dette kunne være malkemaskiner, som findes i adskillige varianter og som bruges i mangt en kostald.

Landbruget tiltrækker teknologiinteresserede
Med mere og mere fokus på teknik, så får landbruget da også mere interesse fra tekniknørder og faktisk også fra folk som bare godt kan lide tunge maskiner og hestekræfter. En mejetærsker er jo et vidunder af en maskine, som består af mange dele og har mange facetter, som vil være guf for en mekaniker for eksempel. Her kan der rodes med store motorer og mekanikeren kan med stolthed fortælle, hvilke kræfter der er i mejetærskeren og, hvor mange hestekræfter der egentlig skal til for at sådan et bæst virker. Det er imponerende kræfter der slippes løs, når man fyrer op under sådan et dyr.

Der skal være plads til landmænd
Der skal altid være plads til landbruget. Både store som små landbrug. Det beriger et land som Danmark, at vi er med til både at holde de klassiske traditioner i hævd, men så sandelig også er med helt fremme i feltet når det gælder de tekniske aspekter. Det kan vi godt være stolte af.

Hører du til gruppen af mennesker som udmærket godt kender ordet og betegnelsen ingeniør, men som har tænkt ”hvad laver sådan en gut egentlig?” så er der håb forude. Dette indlæg vil forsøge at løfte sløret for hvad ingeniører kunne lave. De har jo et utal af opgaver og funktioner, så derfor vil indlægget blive indskrænket til at fokusere på enkelte områder.

Civilingeniør aka cand.polyt
For officielt at kunne kalde sig civilingeniør skal man have tilegnet sig en kandidatgrad i ingeniørvidenskab. Denne kandidatgrad kaldes også cand.polyt. Hvis nu man har hørt det engelske udtryk ”civile engineer” skal man endelig ikke blande disse to uddannelser sammen. ”Civile engineer” betyder nemlig bygningsingeniør og er en anden type. Denne vender vi tilbage til senere. For lige at få det på plads så er den engelske betegnelse for civilingeniør ”Master of Science in Engineering”. I Danmark er der indtil flere udbydere af uddannelsen til civilingeniør. Det kunne for eksempel være DTU (Danmarks Tekniske Universitet), hvor der udbydes adskillige fag og retninger til de der vil studere til civilingeniør. For eksempel kan man på kandidatuddannelsen vælge at læse ”Vindenergi”. Det er jo et område der er stor fokus på i Danmark, så det kunne være en god idé at vælge det. Andre udbydere af civilingeniør uddannelsen er Aalborg, Århus og Syddansk universitet, så der er rig mulighed for at studere over hele landet. Civilingeniøruddannelsen er delt op i en bachelordel, der tager 3 år og en kandidatdel som tager yderligere 2 år.

Bygningsingeniør
Bygningsingeniør blev nævnt tidligere i indlægget og lad os da lige hive lidt fat i den uddannelse også. En bygningsingeniør har en højere uddannelse og qua den kan man løse opgaver inden for byggeribranchen. Det kunne for eksempel være at beregne bærende konstruktioner eller VVS-installationer. Derudover også blandt andet byplansopgaver som for eksempel trafiksystemer. Det giver sig selv at en opgave som trafiksystematisering kræver matematik på højt niveau. Desuden skal man, som bygningsingeniør, også beherske fysik. Ligeledes på højt niveau. Ydermere skal man have en uddannelse som for eksempel diplomingeniør i bagagen. At uddanne sig til bygningsingeniør tager mellem 3,5 og 5 år før man kan tage sin afgangseksamen.

Diplomingeniør – en kortere ingeniøruddannelse
En diplomingeniøruddannelse tager 3,5 år og den blev oprettet så sent som i 1993. Den er en sammenlægning af to uddannelser, nemlig akademiingeniør og teknikumingeniør. Har man taget en diplomingeniøruddannelse så har man automatisk fået adgang til at kunne studere på kandidatdelen af en civilingeniøruddannelse.
Da diplomingeniøruddannelsen blev indført, udtalte Jens Thompsen (daværende landsformand for Ingeniør-sammenslutningen):”Den korte uddannelse vil bygge på det bedste fra de to nuværende korte uddannelser. Desuden er vi tilfredse med, at det stadig er muligt for en håndværker at få en ingeniøruddannelse. Det er en gevinst for det danske erhvervsliv, der bestemt ikke vil undvære denne kombination af ånd og hånd”. På den måde kan en praktiker som håndværkeren altså erhverve sig en ingeniøruddannelse uden at skulle knokle på skolebænken i 5 år. Det ville nok afskrække de fleste håndværkere fra at tage uddannelsen, hvorimod 3,5 år ikke lyder så voldsomt trods alt.