Hører du til gruppen af mennesker som udmærket godt kender ordet og betegnelsen ingeniør, men som har tænkt ”hvad laver sådan en gut egentlig?” så er der håb forude. Dette indlæg vil forsøge at løfte sløret for hvad ingeniører kunne lave. De har jo et utal af opgaver og funktioner, så derfor vil indlægget blive indskrænket til at fokusere på enkelte områder.

Civilingeniør aka cand.polyt
For officielt at kunne kalde sig civilingeniør skal man have tilegnet sig en kandidatgrad i ingeniørvidenskab. Denne kandidatgrad kaldes også cand.polyt. Hvis nu man har hørt det engelske udtryk ”civile engineer” skal man endelig ikke blande disse to uddannelser sammen. ”Civile engineer” betyder nemlig bygningsingeniør og er en anden type. Denne vender vi tilbage til senere. For lige at få det på plads så er den engelske betegnelse for civilingeniør ”Master of Science in Engineering”. I Danmark er der indtil flere udbydere af uddannelsen til civilingeniør. Det kunne for eksempel være DTU (Danmarks Tekniske Universitet), hvor der udbydes adskillige fag og retninger til de der vil studere til civilingeniør. For eksempel kan man på kandidatuddannelsen vælge at læse ”Vindenergi”. Det er jo et område der er stor fokus på i Danmark, så det kunne være en god idé at vælge det. Andre udbydere af civilingeniør uddannelsen er Aalborg, Århus og Syddansk universitet, så der er rig mulighed for at studere over hele landet. Civilingeniøruddannelsen er delt op i en bachelordel, der tager 3 år og en kandidatdel som tager yderligere 2 år.

Bygningsingeniør
Bygningsingeniør blev nævnt tidligere i indlægget og lad os da lige hive lidt fat i den uddannelse også. En bygningsingeniør har en højere uddannelse og qua den kan man løse opgaver inden for byggeribranchen. Det kunne for eksempel være at beregne bærende konstruktioner eller VVS-installationer. Derudover også blandt andet byplansopgaver som for eksempel trafiksystemer. Det giver sig selv at en opgave som trafiksystematisering kræver matematik på højt niveau. Desuden skal man, som bygningsingeniør, også beherske fysik. Ligeledes på højt niveau. Ydermere skal man have en uddannelse som for eksempel diplomingeniør i bagagen. At uddanne sig til bygningsingeniør tager mellem 3,5 og 5 år før man kan tage sin afgangseksamen.

Diplomingeniør – en kortere ingeniøruddannelse
En diplomingeniøruddannelse tager 3,5 år og den blev oprettet så sent som i 1993. Den er en sammenlægning af to uddannelser, nemlig akademiingeniør og teknikumingeniør. Har man taget en diplomingeniøruddannelse så har man automatisk fået adgang til at kunne studere på kandidatdelen af en civilingeniøruddannelse.
Da diplomingeniøruddannelsen blev indført, udtalte Jens Thompsen (daværende landsformand for Ingeniør-sammenslutningen):”Den korte uddannelse vil bygge på det bedste fra de to nuværende korte uddannelser. Desuden er vi tilfredse med, at det stadig er muligt for en håndværker at få en ingeniøruddannelse. Det er en gevinst for det danske erhvervsliv, der bestemt ikke vil undvære denne kombination af ånd og hånd”. På den måde kan en praktiker som håndværkeren altså erhverve sig en ingeniøruddannelse uden at skulle knokle på skolebænken i 5 år. Det ville nok afskrække de fleste håndværkere fra at tage uddannelsen, hvorimod 3,5 år ikke lyder så voldsomt trods alt.